En personlig gave til en lille ny

Tilbage i juli blev jeg faster for anden gang 🙂

Før han kom havde jeg selvfølgelig lagt planer for, at han skulle have en lille personlig gave. Det fik hans storebror jo også, da han blev født.

Til trods for at Emma tog meget af min tid i min barsel, fik jeg da lavet et par lækre ting imens hun sov.

Da Isak skulle være en sommerbaby blev jeg hurtigt forelsket i denne lille sag fra Sandnes Garn.

isak-body

Den hedder Symre romper og er med i deres sommer katalog. Opskriften er på norsk, men alligevel nem at strikke. Dog skulle der have været et “prikket” mønster i, men jeg er ikke så god til farveskift mv. Romperen er strikket i Mandarin Medi fra Sandnes. Opskriften er desværre ikke gratis, men skal købes.

Isak – som min nevø skal hedde – skulle da også have lidt tøj, til når han blev lidt større. Derfor strikkede jeg et par dejlig varme bukser baseret på en opskrift fra Sys Fredens bog Under et. Hertil skulle der da også lige være en lille vest fra Lutter løkker 2 af Jeanette Bøgelund Bentzen.

isak-vest2

For lige at tjekke om bukserne og vesten nu også var en str. 6 måneder, blev Emma forsøgskanin. Dvs. det var hun for ½ år siden, hvor hun lige netop var 6 måneder. OG heldigvis passede størrelsen lige akkurat.

isak-strikket-bukser

Her er også et billede med Isak iført bukserne ♥️

Hæklet cardigan

Til Emmas vuggestue start nåede jeg lige at blive færdig med en lille hæklet cardigan. Opskriften er desværre ikke gratis, men kan købes hos Sandnes Garn.

Selvom opskriften er på norsk er den relativ nem at følge. Til opskriften anbefales Mandarin Petit, men jeg har valgt Drops Baby Merino.

img_3561

Hæklet baby romper

imageNår man har en lille pige på 9 måneder, er det ikke fordi, man har så meget fritid. Men selvom det ikke bliver til så mange blogindlæg her på siden, står hæklenålen ikke stille.

Fx er det blevet til denne hæklede baby romper som er lavet ud fra fri fantasi. Jeg havde håbet, at kunne lave en opskrift på den, men jeg synes ikke, at den sidder helt så godt, som jeg ønskede. Derfor bliver der ingen opskrift denne gang. Men jeg vil da prøve igen en anden gang.

Vest og hue til Emma

Hæklet vest og hue

Da Emma vokser så hurtigt, er jeg begyndt at tænke lidt fremad, når jeg hækler tøj til hende. Det er blevet til en dejlig varm vest og hue i baby uld fra Føtex – hæklet efter opskrifter fra bogen Lutter løkker 2. En bog jeg varmt kan anbefale, hvis du elsker at hækle.

For at forlænge levetiden for vesten – og undgå, at skulle trække noget ned over Emmas hoved, hvilket hun ikke er vild med – har jeg tilføjet en lynlås i stedet for at hækle den sammen på midten.

 

Hæklet baby cardigan

image

Skøn varm cardigan i merino uld. Opskriften er fra Babyhæklet af Sys Fredens, men med små ændringer.

Mønstret, jeg har brugt, er væve-hækling med en fm, en lm, en fm, en lm osv. i første række og fm over lm, og lm over fm i næste række. Det gør arbejdet mere elastisk. Derudover har jeg gjort ærmerne lidt længere og sat lynlås i istedet for knapper.

Begge cardigans er til min lille pige som blev født i oktober 🙂 

Husk at deltage i min julekonkurrence. Sidste frist for at deltage er 16. December inden kl 12. Klik her og læs mere. 

image

Min nye hæklet lampe

Hæklet lampe

Jeg nyder at have barsel, så jeg kan lave lidt ting til vores baby’s værelse. Denne gang er det blevet til en hæklet lampe som har næsten samme farve som den ene væg i baby værelset. Resten af væggene er hvide, så lampen skal være med til at give lidt farve, hygge og stemning. lampen skal selvfølgelig have en makker, men den skal hækles i grå.

Lampen er hæklet i boble mønster og sat på en Ikea skærm. Garnet er fra Søstrene Grene og der er brugt ca 2 nøgler samt lidt ekstra garn fra en tredje nøgle. Jeg har brugt nål 3.

Jeg overvejer at lave en opskrift til lampen, men det vil lige tage lidt tid 🙂