Hæklede baby rangler

Hæklede baby rangler

 

Kender I det med, at der er nogen opskrifter, man bare må hækle? Det var disse to dejlige dyr. Der er en rasleboks i dem begge, og knitre fyld i elefantens ører og andens næb samt ben. Selvom Emma ikke helt kan få ordentlig fat om ranglen endnu, er den rigtig god til at have hængende i en kæde over hendes sanse gynge. Den får et par gode dask og kommer også lige ind i munden et par gange. Heldigvis kan den vaskes 😄

Elefanten er baseret på en opsrift fra Trolleungen, som du kan finde her. Anden er en nem opskrift fra MrsEmonessy som kan downloades på dansk her.

Hæklet kanin der er god til små baby fingre

Hæklet kanin

Emmas fingre er så små og fine – og hun rækker gerne ud efter sit legetøj, men har lidt svært ved at få ordentlig fat. Denne kanin har dog både lange ører og arme, der er gode at holde i for de små hænder. Hun ville sikkert have foretrukket en kanin med mange forskellige farver og kontraster, da hendes øjne stadig er under udvikling. Men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det. Og mon hun ikke forelsker sig i farverne, når hun bliver lidt ældre 😄

Kaninen er hæklet efter en gratis opskrift fra Lityfa.dk – klik her.

Hæklet kanin

 Denne lille fyr var en del af en dåbsgave, hvor der bl.a blev givet en bog om Bambi. Da modtageren også elsker at strikke og hækle – og jeg selv gør – ville jeg meget gerne give gaven et lidt personligt præg. 

Det blev til denne søde kanin, som er inspireret af Stampe i fortællingen om Bambi. Opskriften er fra Kristieskids.weebly.com og er på engelsk, men den er rigtig nem at forstå. 

Ørerne har jeg dig valgt at ændre på, da der i opskriften blev anvendt piberensere til at stive ørerne af. Da kaninen er til en baby synes jeg ikke det var det rette materiale valg. I stedet har jeg hæklet rundt så øret består af to lag af den grå farve og et lag af den lysebrune farve. De er sådeles meget stive, men kan selvfølgelig ikke helt bøjes i den position, man ønsker, ligesom ved ståltråd. 

Jeg har gjort det muligt at kunne bevæge armene op og ned ligesom ved KB aben blot ved at trække en tyk tråd gennem armen og kroppen – og hæfte den på den anden side under armen.  

Kaninen blev heldigvis modtaget med glæde 😀

  

 

Hæklet uro med luftballoner

Hæklet uro

Vi nåede lige at blive færdig med værelset til vores lille pige, før hun kom til verden.

Over hendes seng har jeg lavet en uro med luftballoner og stjerner. Luftballonerne er efter en opskrift fra bogen Lutter Løkker og stjernerne er efter en gratis opskrift fundet hos filihunkat.blogspot.dk.

image

Bag ved hendes seng har min dejlige mand lavet hylder til alle hendes hæklede bamser.

Hæklet sommerfugle uro

Hæklede sommerfugleVil lige vise min sommerfugle uro, som hænger over puslepladsen på vores badeværelse. Lillepigen er endnu for lille til helt at kunne se og nyde dem, men der går nok ikke længe til hun kan.

Sommerfuglene er hæklet efter en gratis opskrift fra Lityfa.dk, som du kan finde her.

Hæklede sommerfugle

Trollegrenen er fra haven i vores nye hus. Ret lækkert at vi bare kan gå ud og klippe en, hvis vi har brug for det 🙂

Opskrift på hæklet blomst med rasleboks

Opskrift på hæklet blomst

Så er der ikke længe til at min lille baby pige gerne skulle komme til verden. Men imens man venter, kan man ligeså godt foretage sig noget produktivt – som f.eks. at hækle hende en lille blomster rangle med rasleboks.

Hvis nogen skulle være interesseret har jeg lavet en opskrift på den:

Garn: Bomuld f.eks. fra Søstrene Grene eller lign.

Hæklenål: 2,5 eller hvad der passer til dit garn, så det bliver tæt

Fyld: f.eks. fra en Ikea pude

Brug evt. en maskemarkør til at markere starten af din omgang, da der hækles rundt.

 

Forklaringer:

fm = fastmaske

km = kædemaske

udtagning = 2 fm i samme maske

indtagning = 2 fm sammen

” – ” = gentag rækken ud

 

Blomsterblade (lav 5 stk.):

1. Lav en magisk ring med 6 fm (6)

2. Udtaging i alle masker (12)

3. “1 fm, 1 udtagning” (18)

4. “2 fm, 1 udtagning” (24)

5 – 10. Fm hele vejen rundt (24) (6 omgange)

11. “2 fm, 1 indtagning” (18)

12 – 13. fm hele vejen rundt (18) (2 omgange)

14. “1 fm, 1 indtagning” (12)

15 – 16. fm hele vejen rundt (12) (2 omgange)

Fyld hvert blad.

 

Top af blomst:

1. Lav en magisk ring med 6 fm (6)

2. Udtagning i alle masker (12)

3. “1 fm, udtagning” (18)

4. “2 fm, udtagning” (24)

5. “3 fm, udtagning” (30)

6. Fm hele vejen rundt (30)

7. Monter bladene på top delen ved at lave en km igennem en maske fra toppen og ned gennem en maske fra et blad. Brug 6 km pr. blad, så der ved hvert blad er 6 masker tilbage til montering på selve stilken.

Hæft garnet.

Toppen af blomsten

Stilk:

1. Lav en magisk ring med 6 fm (6)

2. Udtagning i alle masker (12)

3. “1 fm, udtagning (18)

Jeg har valgt at lave bunden lidt ekstra stor, så der var plads til en rasleboks. Jeg prøvede ellers at ligge den op i selve blomsten, hvilket ville have været mest naturlig, men min rasleboks er lidt stor, hvorfor det ikke så så godt ud.

Anvender du i stedet små klokker eller lign., kan du overveje at ligge dem i toppen af blomsten og i stedet fortsætte med omgang 13.

Anvender du en rasleboks, kan du fortsætte med omgang 4.

4, “2 fm, udtagning” (24)

5. “3 fm, udtagning” (30)

6 – 10. Fm hele vejen rundt (30) (5 omgange)

11. “3 fm, indtagning” (24)

12. “2 fm, indtagning” (18)

13 – 27. Fm hele vejen rundt (18) (15 omgange)

28. “2 fm, udtagning” (24)

29. “3 fm, udtagning” (30)

Fyld stilken.

30. Monter bladene på stilken ved at lave en km igennem en maske fra stilken og gennem en maske fra et blad. Brug 6 km pr. blad, så der nu er 6 masker i hvert blad monteret på stilken og 6 masker monteret på toppen af blomsten.

Før du lukker helt af, fyld ranglen godt ud med dit pude fyld.

Hæft garnet.

Husk at hvis du hækler blomsten og publicere arbejdet på f.eks. Facebook eller din egen blok at linke til opskriften på min blog.

På forhånd tak 🙂

Stilken på blomsten